-
Hej Birkerød!
En kold, grå søndag i starten af februar besøgte Thomas og jeg et lille bjælkehus i Birkerød til åbent hus. Det var netop sat til salg ugen forinden, og jeg kunne godt mærke, jeg glædede mig mere end ellers til at se det. I dagens anledning havde vi fået afsat Ludvig hos farmor og farfar – ikke fordi, det ikke er hyggeligt at have ham med og se ham i rammerne, men fordi, det også er en fordel, at Thomas og jeg kan snakke sammen om det vi ser, uden at den ene konstant skal vogte på den toårige tornado. Det virker ligesom som en dårlig start på et huskøb…