I går vendte og drejede jeg mig længe i sengen, før jeg kunne finde ro. Trætheden, der ellers virkede så enorm, blev atter udfordret af tankestrømmen, som jeg lå der under dynen. Der var rimelig ro i maven, ingen plukkeveer, bare lidt af den meget omtalte murren, som man kender den sidst i en graviditet (eller omkring sin menstruation). De næste par timer gik med at rende på toilettet, sølle svulpe lidt (seriøst, den føles jo overfyldt konstant, den blære?!) og så ind i sengen igen med fornyet tro på, at nu skal jeg altså bare sove. I morgen har jeg termin. Egentligt er det jo uden betydning, for lillesøster…