-
Om at vænne sig til tanken
Barn nummer tre er noget, vi altid har vendt for og imod. Det har ikke ligget sikkert i kortene, at vi ville have mere end to børn. Da Ingrid var knap to år, kan jeg lige så tydeligt huske, at Thomas og jeg talte om, hvor vildt det var at tænke på, at vi på dette tidspunkt, da Ludvig var lige knap to år, blev gravide med Ingrid. Hvor vildt det var at tænke på at have lyst til et barn mere, for der var vi slet ikke nu. Man kan vist roligt sige, man har et standpunkt, til man tager et nyt. I månederne efter er jeg i fuldtidsjob…
-
Tid, penge og familie
I juni sidste år startede jeg i et nyt job. Sådan et job, jeg ikke var sikker på, jeg kunne lande. Var jeg kvalificeret nok? Jeg gik ind til samtalen med en forventning om, det ikke var for mig, og at jeg ikke ville sætte vores fleksibilitet over styr for et fuldtidsjob. Samtalen var over Teams, og Thomas og ungerne var i haven imens. Da den var slut, var jeg helt varm, havde røde kinder og en insisterende fornemmelse af, det her var noget, jeg bare skulle. Jeg kom ud til ham og sagde: “Jeg forstår ikke, hvad der er sker. Men jeg skal bare det her.” Efter anden samtalerunde…
-
“Næh, der er en lille overraskelse”
I det tidlige efterår 2021 begynder vi så småt på projekt “rosinen i pølseenden”, vores tredje og sidste barn måtte gerne snart være på vej. Jeg vidste, efter vi havde fået Ingrid, at jeg ikke var helt færdig med at få børn. Jeg kommer selv fra en søskendeflok på tre, så for mig har det været helt naturligt, at vi skulle skabe et mirakel mere. Thomas har selv en enkelt bror, hvorfor det for ham umiddelbart også sagtens kunne være nok med to børn. Da vi flyttede i vores nye hus sidste år, der tilbød meget mere rum og plads, begyndte vi alligevel at tale om muligheden for et tredje…